Den ene dag er det bare ben og bare arme. Den næste står du om morgenen og tænker: Hvor blev sommeren egentlig af?
Men et garderobeskift behøver ikke betyde, at sommertøjet skal pakkes helt væk, og efterårsgarderoben skal begynde fra nul.
Tværtimod. Overgangen til efteråret er oplagt til at lege med lag, kombinere lette styles med strik og lade nye farver og detaljer ændre udtrykket.
Her får du vores bud på, hvordan du får mere ud af det, du allerede har – og hvilke styles der kan hjælpe garderoben godt ind i
efteråret.
Efterårstøj starter med det, du allerede har
Før du gemmer sommergarderoben væk, så kig på den én gang til. Mange af de styles, du har brugt hele sommeren, kan sagtens få et ekstra liv i efterårsvejret.
En T-shirt behøver ikke gå på vinterpause, bare fordi temperaturen falder. Brug den under en cardigan. En skjorte kan få et nyt udtryk under strik. Og sommerens kjole kan blive hængende lidt endnu, hvis du tilføjer et varmere lag.
Det er netop lagene, der gør overgangen nem.
Du kan eksempelvis kombinere en enkel top eller T-shirt med strik, eller bruge en skjorte åben som ekstra lag, mens vejret stadig ikke helt har besluttet sig. Det giver mulighed for at tage noget af, når eftermiddagssolen dukker op – og tage det på igen, når temperaturen falder.
Start med strik og lad der være farve på
Strik er en af de nemmeste måder at gøre et sommerlook mere efterårsagtigt på. Men efterår behøver bestemt ikke betyde, at alle farver skal forsvinde.
Den aktuelle strikkollektion byder blandt andet på disse farverige favoritter: BCERNA v-neck jumper, BCELSA striped jumper, BCALANA striped jumper og BCALVINA knit vest
Især den stribede BCALANA i Soft Rose er et godt eksempel på den overgang, vi er ude efter: sommerens lysere farver kan sagtens blive hængende, selvom du begynder at bygge flere lag på.
Har du allerede en skjorte, en kjole eller et par bukser, du elsker, så prøv først at tilføje strik frem for at ændre hele outfittet.
Stylingidé: Lad skjortekraven eller lidt af skjorten være synlig under strikken. Det giver flere lag og mere spil uden at gøre outfittet besværligt.
Dit hemmelige våben i skiftende vejr...
Der er morgener, hvor en T-shirt er for lidt, men en strik føles som for meget. Her kommer skjorten ind.
Brug den lukket med bukser eller nederdel, åben over en top eller som lag under strik. Det er netop den slags styles, der gør en efterårsgarderobe mere fleksibel.
Lige nu finder du blandt andet BCCHARLOTTE shirt i Coffee, BCSIENNA shirt blouse i Mustard, BCMOON shirt blouse i Plum og BCALLY loose shirt i Brown Camouflage.
Her kan du enten lade efterårsfarven fylde hele outfittet eller bruge skjorten som kontrast. En Coffee-nuance sammen med rosa. Mustard sammen med denim. Plum sammen med en roligere underdel.
Efteråret må gerne have lidt modspil.
Lad bukserne sætte efterårsfarven
Noget af det sjove og kreative ved efterårsmode er farverne.
I den aktuelle kollektion finder du eksempelvis BCDAVINA balloon pant i Coffee, BCMALLU barrel pant i Espresso, BCNANCY pant i Taupe og BCALLY balloon pant i Brown Camouflage.
Brug et par efterårsbukser sammen med en T-shirt eller top fra sommergarderoben, mens temperaturen stadig tillader det. Senere kan den samme underdel styles med skjorte, cardigan eller strik.
Og hvis du er mere til print end rolige nuancer? Så er camouflage, tern og andre mønstre en oplagt måde at få lidt mere kant ind mellem efterårets klassiske farver. Netop tern og camouflage spiller nemlig en central rolle i de trends vi ser i efterårsmoden i 2026.
Ofte stillede spørgsmål om efterårstøj
Hvad skal man have i en efterårsgarderobe?
Start med styles, der kan bruges i lag: bukser, skjorter, toppe, strik, cardigans og et ekstra yderlag. Kombinér dem med dele fra sommergarderoben, så du ikke behøver skifte hele garderoben på én gang.
Hvordan bruger jeg mit sommertøj om efteråret?
Tilføj lag. Brug eksempelvis en cardigan over en sommerkjole, en skjorte over en top eller strik sammen med en nederdel. På den
måde kan mange sommerstyles blive i rotation lidt længere.
Hvilke farver er gode til efteråret?
Dybere nuancer som brun, bordeaux, army og plum fungerer godt til efteråret, men prøv også at kombinere dem med rosa, blå, sennepsgul eller print. Det giver mere personlighed og holder farverne i garderoben.
Hvordan laver jeg et efterårsoutfit med lag på lag?
Begynd med et let basislag, tilføj en skjorte,
strik eller cardigan og slut eventuelt med en jakke. Pointen er, at lagene kan tages af og på, når temperaturen ændrer sig.
Hvordan gør jeg efterårstøj mere farverigt?
Du behøver ikke begynde med et helt farverigt outfit. Vælg én farve, et print eller en accessory som blikfang, og byg resten
af looket omkring den.
Mangler du stylinginspiration?
Så hop ind på vores Instagram og Facebook, og find inspirerende videoer med stylingtips, nye
kollektioner og lækre looks sammensat af Caroline.


















