Bestil senest d. 26.12.2024 kl. 23:59 og få din ordre leveret inden nytår | Julegaver byttes indtil d. 15.01.2025 Bestil senest d. 26.12.2024 kl. 23:59 og få din ordre leveret inden nytår | Julegaver byttes indtil d. 15.01.2025

Blog

De største modetrends i foråret og sommeren 2024

De største modetrends i foråret og sommeren 2024

Leder du efter sæsonens helt store trends og tendenser? Vi har samlet de vigtigste her, så du kan få et overblik og holde dig opdateret på, hvad der kommer til at præge bybilledet i de lunere måneder.

 

Statement print – Dyreprint, blomster, farverige striber og sari print

En tendens vi ser mere og mere til, er store, farverige mønstre og eksotiske dyreprint, der sammen udgør de såkaldte ”statement prints”. Gør din forårs- og sommergarderobe mere livlig og legende med hverdagskjoler i store mønstre inspireret af naturen. Flotte blomsterprint er altid en sikker vinder, uanset om printet er med store og markante, farverige blomster, eller de lidt finere og delikate blomsterprint.

Slip din vilde side løs, og hop med på den fede dyreprint-trend. Særligt leopardprintet tøj har fyldt meget i modeindustrien dette forår, og vil fortsætte sådan ind i sommermånederne. Vær dristig denne sæson og forny din garderobe med vovede dyremønstre og print.

Du går aldrig galt i byen med klassiske, tidløse striber. Du kan opnå massevis af forskellige udtryk med striber, eftersom de kommer i alverdens størrelser, former og farver. Gå på opdagelse I brede striber, nålestriber, glimtende striber, farvestrålende striber og endda de mere abstrakte stribede print.

Vores tøjlinje, LUNA, der er lavet med inspiration i det traditionelle indiske sariprint, er noget af vores absolut mest populære. De smukke indiske sarier er kendetegnet ved stærke farver og de flotteste, snørklede mønstre. Skil dig ud fra mængden i en henrivende festkjole, eller pift dit hverdagsoutfit op med en farverig kimono i LUNA print.

 

Omfavn de lyse måneder med fine pastelfarver

Hvis man tager et nærmere kig på farveskemaet på denne sæsons trends og tendenser, er der et tydeligt mønster. Det vil nemlig være sarte pastelfarver, der bliver foråret og sommerens helt store farver. Omfavn det farverige på en mere afdæmpet måde med pastelfarver, der passer perfekt til sæsonens solskin og lyse nætter.

Spring i en drømmende, lyseblå skjortekjole, eller varm dig i en blød, pastelfarvet cardigan. Hvis du ønsker at inkorporere pastelfarverne til dine outfits på en mere diskret måde, kan du tilføje et let, lysegult tørklæde, eller halskæder og armbånd i de fineste pastelnuancer.

 

Er du lidt mere vovet? Så hop i det røde

I en helt anden boldgade har den røde farve i høj grad også sneget sig ind i forårets og sommerens farveskema. Afspejl selvsikkerhed og power i røde tøjstykker, hvad enten det er en modig rød kjole eller blot nogle strålende røde accessories. Det fantastiske ved denne røde tendens er, at du sagtens kan tage disse tøjstykker med videre over i din efterårsgarderobe. Rødt kan nemlig bruges året rundt, da det kan styles på utallige måder. Du bestemmer hvordan!