Fri fragt over 500 kr. | Levering 1-2 hverdage | Julegaver byttes indtil d. 15.01.2025 Fri fragt over 500 kr. | Levering 1-2 hverdage | Julegaver byttes indtil d. 15.01.2025

Blog

HAR DU HØRT OM BALLETCORE TRENDEN?

HAR DU HØRT OM BALLETCORE TRENDEN?

En af de største trends, der har præget modeindustrien det seneste år har været den såkaldte ”balletcore”-trend, som tilsyneladende vil fortsætte med at definere 2024 i høj grad. Sløjfer, blomster og blonder er overalt, og den ultra-feminine vibe er ikke til at stå for.

 

Omfavn din kvindelighed

Netop det feminine touch er et udtryk, der i mange år har stået lidt i baggrunden, men som flere og flere nu i stedet begynder at fremhæve og omfavne gennem deres tøjstil.  Vi ser sløjfer og blomster især som smukke håraccessories, men også på tøj, tasker, strømper – you name it!

Vi bærer disse fine og feminine trends som et varemærke, der viser, at vi er stolte over vores egen kvindelighed.

 

Sæt en sløjfe på det! - Sådan styler du sløjfen

Det fantastiske ved sløjfen er, at den kan styles på utallige måder, fordi den findes i alverdens former og farver. Den kan personliggøre dit outfit, og dermed tage dit look til helt nye højder! Dekorer dit hår med et farverigt sløjfespænde, eller lad en glimtende sløjfe-broche pryde dit tøj. Et andet trick er at pynte din hverdagstaske med en stilfuld sløjfe, og på den måde invitere din taske med ind i ’Balletcore’-universet.

Lad din garderobe blomstre… – Sådan inkorporerer du blomsten
Samme princip gælder ved de smukke dekorative stofblomster, der også findes i et hav af forskellige størrelser, farver og materialer. Brug din blomster hårklemme til at sætte dit hår, eller fæstn den til hanken på din favorit taske. Tilføj en farverig blomsterbroche til din bluse eller udenpå din forårsjakke.

 

Laced with laces – Få blonder ind i garderoben

Blonder går aldrig helt af mode. Alligevel har vi set en større opblomstring af denne tendens det seneste år, og nu kan vi pludselig ikke få nok blonder i garderoben. Vi vil have blonder i alle former og ikke længere kun på blusen. Særligt de fine blondestrømpebukser giver den helt rette feminine fornemmelse under en smuk kjole eller nederdel. Derudover er blonde bukser en tendens, der virkelig har taget fart, og som vi er helt vilde med – både den modige gennemsigtige blonde buks, en smuk blonde buks med foer, og et par stilfulde bukser med fine blondedetaljer.