Bestil senest d. 26.12.2024 kl. 23:59 og få din ordre leveret inden nytår | Julegaver byttes indtil d. 15.01.2025 Bestil senest d. 26.12.2024 kl. 23:59 og få din ordre leveret inden nytår | Julegaver byttes indtil d. 15.01.2025

Blog

De bedste striktrøjer 2024

De bedste striktrøjer 2024

Black Colour er det helt rigtige sted at finde en lækker og flot striktrøje. Vi har udvalgt de bedste indenfor 3 kategorier: jumpers, veste og cardigans, så du sikrer dig det perfekte køb, der passer til sæsonens strik trends.

Vi garanterer dig, at trods vinterens kolde og mørke dage, behøver du ikke at gå på kompromis med en moderne og stilet garderobe. Hold både varmen og stilen med farverige, klassiske og stribede striktrøjer!

Jumpers

Med en striktrøje går du aldrig galt i byen. Den findes i alle typer – både med høj hals, v-hals og rund hals. Alle tre udskæringer kan bæres denne sæson!

En trend vi ser komme igen og igen er striktrøjer med pufærmer. Den puffede silhuet udstråler femininitet, og giver mulighed for at tilføje ekstra detaljer til hverdagsoutfittet.

Kalenderen siger godt nok vinter, men er du ligesom os andre klar til at tage hul på foråret, skal du vælge lyse og lette striktrøjer. Gå efter sarte douce farver, som bringer liv og lys i garderoben – så får du samtidig et flot feminint, klassisk og roligt udtryk i din styling.

Er du mere til de mønstrede og stærk farvede strik for et iøjnefaldende look, så er der også hjælp at hente hos os. Vi har stribede og farvestrålende strikbluser, der uden tvivl vil fange dit og andres blik. Klæd dig med farver - det er en sikker vinder hver gang.

Cardigans

Cardigans er en trofast følgesvend, da man aldrig kan vide sig sikker på det danske vejr. Derfor har Black Colour cardigans til alt vejr, enhver smag og alle lejligheder.

Den moderne cardigan ses både kort og lang, med og uden knapper samt med lange ærmer og trekvart ærmer. Moden er altså meget fleksibel hvad angår cardigans. Trenden er dog, at cardigans bruges til at fremhæve eller nedtone en styling. Er dit outfit ensfarvet og afdæmpet, kan en strikket cardigan med klare farver og striber pifte udtrykket op. Er dit outfit omvendt spraglet og farverigt, så gå efter en ensfarvet cardigan, der passer til de øvrige styles farvetoner.

Cardigans er ikke kun en praktisk beklædningsgenstand, men er både moderne at bære en helt normal dag på arbejdet, eller du kan tage den med over skulderen en festlig aften i weekenden.

Strikveste

Strikveste har længe været en del af modebilledet, og en ting er helt sikkert – denne trend er kommet for at blive!

En vest giver frihed i din styling, og der er rig mulighed for at sætte et personligt touch på dit outfit. Der er nemlig så mange forskellige måder at style vesten på, og derfor er denne trend meget populær. En strikket vest giver både et trendy look og mulighed for at holde varmen med lag på lag styling.

Vælger du en vest med knapper, så har du mulighed for at knappe op og vise din kjole, bluse eller trøje frem samtidig med, at du holder varmen. Det er en super smart måde at få vist hele sit outfit uden at gå på kompromis med komforten.

En strikvest med en høj halsudskæring giver et sporty og casual look, og ses virkelig trende i modebilledet. Men alt efter hvad du skal, kan vesten tages med i dine planer. Til en hyggelig aften derhjemme kan du sætte vesten over en blød langærmet t-shirt. Hvis dagen står på en tur ud med veninderne, kan du tilføje et strejf af glimmer med lurex bluse eller en skjorte.

Så du kan altid regne med at uanset hvilken type strik, du tager med hjem, vil den altid have din ryg!